EDC Max Immo I dag 110 boliger til salg

Salg via EDC Max Immo

EDC Max Immo tilbyder 2 forskellige salgsformer: ”Simpel-aftale” og ”Eksklusiv-aftale”.

Prisen er den samme, nemlig 6 % af den kontante handelspris, men der er meget stor forskel på indholdet i de 2 aftaler. Fælles er dog, at de 6 % er inklusiv moms og markedsføringsomkostninger. ( Dog minimum 11.400 euros)
Fælles er også, at der er tale om ”solgt ellers gratis”. Aftalerne løber i 12 måneder, men kan efter 3 måneder opsiges med 14 dages varsel. Uanset hvilken salgsform der vælges, vil vi gøre vort bedste for at løse opgaven tilfredsstillende.

”Simpel-aftale” betyder at man som sælger kan sætte ejendommen til salg hos flere forskellige ejendomsmæglere samtidig. Men der skal kun betales salær til den mægler der anviser køberen. De øvrige mæglere modtager intet, uanset hvad de har brugt af tid og penge til fremvisninger, opfølgning, korrespondance, annoncering m.v.

Hos EDC Max Immo indeholder en simpel-aftale følgende:

  • Præsentation på www.maximmo.dk med beskrivelse af ejendommen, billeder (taget af ejendomsmægler eller udleveret af sælger) samt de faktaoplysninger vi modtager fra sælger.
  • Fremsendelse af nyhedsbrev til kunder fra vort køberkartotek der er oprettet med ønsker der svarer til ejendommen.
  • Fremsendelse af information til sælger om fremvisninger.
  • Boligpræsentation der udleveres til kunder ved fremvisning af ejendommen.
  • Præsentation på følgende portaler: fnaim.fr, bienici.com, Greenacres.com, seloger.com, logicimmo.com

Annoncering og udstilling i vore vinduer kan forekomme, men garanteres ikke.

Eksklusiv-aftale” betyder at ejendommen kun er til salg hos én ejendomsmægler. Dog er det i Frankrig almindeligt, at mæglerfirmaerne samarbejder om at løse opgaverne. Anvises en køber, af et mæglerfirma som ikke har en kommissionsaftale, deler de 2 firmaer salæret.

Hos EDC Max Immo indeholder en eksklusiv-aftale følgende:

  • Præsentation på www.maximmo.dk med beskrivelse af ejendommen, professionelt billedmateriale,  faktaoplysninger modtaget fra sælger samt oplysninger vi på opfordring har modtaget fra ejerforening/grundejerforening, kommunen m.fl.
  • Fremsendelse af nyhedsbrev til kunder fra vort køberkartotek der er oprettet med ønsker der svarer til ejendommen.
    Fremsendelse af information til sælger om fremvisninger.
  • Det professionelle billedmateriale indeholder:  Fotos - indvendigt og udvendigt. Ved salg af større villaer også professionel video med droneoptagelse. Alle udgifter afholdes af EDC Max Immo.
  • Luksus boligpræsentation udleveres til kunder ved fremvisning af ejendommen.
  • Ejendommen udstilles på storskærm i vores butiksvindue.
  • Præsentation portalerne: fnaim.fr, bienici.com, green-acres.fr
  • EDC Max Immo har et tæt samarbejde med mange eksterne mæglerfirmaer  som har ret til at fremvise ejendomme som vi har til salg. Dette samarbejde foregår i MLS/AMEPI, som er en større forening af ejendomsmæglere der samarbejder om salg af ejendomme i enekommission via en fælles database. Sælger får derved et meget stort netværk bag salget samt fordelen af kun at skulle have kontakt til én ejendomsmægler.
  • EDC Max Immo rekvirerer obligatorisk husundersøgelse DIAGNOSTICS, og EDC Max Immo afholder udgiften

Når der indgås en eksklusiv-aftale er EDC Max Immo sikret et dækningsbidrag ved salg. Som det fremgår af ovennævnte medfører det, at vi kan yde en større arbejdsindsats samt producere flottere og mere effektivt salgsmateriale.

Kontakt EDC Max Immo


*:
*:
*:
*:
*:

Gratis video ved valg af eksklusiv-aftale.
Se eksempel på videoer: